Digital dannelse_IT kompetencer

Digital dannelse

 

- et andet ord for alt det vi ikke kan... endnu?

Det er stadig et nyt begreb – ”digital dannelse” – og det mundrette udtryk kobles i reglen sammen med de unges brug af IT og især alt det forældrene er bekymrede for. En næsegrus beundring for teknologien, er erstattet af panderynker over alt det forargelige og direkte kriminelle, som IT har bragt ind i vores stuer og børneværelser.

Hævnporno, phishing, fakefirmaer og frygten for hvad FaceBook og andre egentlig kan finde på at gøre med oplysninger om vores utallige click’s.


Harmløse værktøjer

Bloggere, foredragsholdere og løftede pegefingre er trådt i karakter for at fortælle os om alt det UDANNEDE, der er maser sig frem gennem første og anden generations brugere af de helt harmløse værktøjer, der erstattede skrivemaskiner, regnemaskiner, arkivskuffer og papirkuverter med dyre frimærker.

Men hvor galt står det egentlig til?


All-round IT

Måske problemet med den megen digitale UDANNELSE ligger gemt i det enkle forhold, at brugerne – især de voksne brugere på 30plus – aldrig er blevet rigtigt UDDANNEDE i ”all-round” IT.


Alle kan "google"

Jo, de kontoradministrative er blevet kyndige til tekstbehandling og regneark – flere også til søgning i databaser og registre. Sælgerne kan lave Powerpoint, Prezi og andre farvelader.

Alle kan google og næsten alle kan placere et velment link i mailen til kolleger eller kunder.


Alligevel klager mange virksomheder over manglende IT-færdigheder.

Medarbejderne har ”indblik” men mangler ”overblik”.

Mangler forståelse for, at IT ikke bare er ”data” eller ”processer” – men et flow af beslutninger, som for længst har fået deres eget liv i alt hvad virksomheden gør.


Fra "data" til viden

I KUBU mener vi, at IT-dannelse er baseret på viden, som gør brugeren i stand til at skelne mellem ”god” IT og ditto dårlig.

At kunne skelne og navigere i de uanede mængder af information der omgiver os.

At kunne filtrere og omskabe ”data” til viden og viden til information.


Det kræver uddannelse.

Ikke i at kunne beherske alverdens pro-grammer eller sætte sig ind i det tekno-buzz der stadig hænger ved IT – men at kunne spotte kvalitet og brugbarhed.


Den "dannede" IT bruger

En ”dannet” IT-bruger kan flytte data mellem forskellige programmer og kan tænke ”objekt”orienteret.

Data fra én sammenhæng kan (gen)bruges i flere, og det skal ikke være nødvendigt at opfinde IT-tallerkener som er opfundet før.


Omvendt skal den dannede IT-bruger kunne gennemskue fordele – og især ulemper – ved stram styring i skabeloner og tvungne felter.


Systemkritisk

Mange IT-rutiner lever deres eget liv – for længst løsrevet fra den berettigelse de måske havde en gang. Spørg bare på sygehusene.


En dygtig IT-bruger godtager ikke en forklaring om at ”sådan er systemet”.


Gør det smartere

IT-dannelse adskiller sig ikke fra så megen anden dannelse.  Dannelse i litteratur eller film – eller bare hvordan man begår sig i selskabs-livet.

Og det er ikke svært.

Programmerne og IT-fladerne skal behandles lidt kreativt og især lidt kritisk: ”Hvorfor er det vi gør det her” – eller ”kunne vi gøre dette smartere, flottere, nemmere”?


Alle kan dannes

I KUBU har vi kurser i digital dannelse.

Med udgangspunkt i den konkrete virksomhed, ”blander” vi IT-kortene på en ny måde. Sætter sekretæren til at gennemgå regneark – eller sætter sælgeren til at tegne et nyt ordreflow. Ingen skal kunne alt – men alle skal dannes.  Alle skal kunne skelne godt fra skidt.

Skal vi kontakte dig?

Skriv dine oplysninger i felterne her:

 
 
 
 

Mail info@kubu.dk

Tlf. nr. 27 77 28 29

CVR 38 34 43 31

Adresse

Banegårdsvej 32 - 8660 Skanderborg

Tværskiftet 3 - 8330 Beder